Faciliteter

Brænde

Brænde i rimelige mængder er inkluderet i lejen. Brændet er delt op i 2 bunker – tørt og vådt. Spar på det tørre; når der er gang i bålet så fyr med det våde brænde. Vores brugere skal forvente, selv at skulle save og flække brænde.
På Gurredam findes der store flækøkser, mindre håndøkser samt save i diverse størrelser til fri afbenyttelse. Redskaberne hænger ved siden af brændet yderst til højre.

Rafter

Gurredam råder over en pæn raftesamling.
De er til fri afbenyttelse – husk blot at stille dem pænt tilbage efter brug !
Det er forbudt at save og brænde rafterne.

Vandposter

Gurredam har 3 vandposter fordelt på grundet så alle lejrpladser har alm. koldt drikkevand tæt på. Alle vandposter er koblet op på sivebrønde og er derfor kun beregnet til at hente drikkevand og vand til alm. forbrug.

vandpost2
previous arrow
next arrow

Køleskabe

Køleskabe kan findes i Tutten, som agerer kiosk under arrangementer som fx Centersommerlejr.
I de perioder, hvor den ikke bliver brugt, er lejere velkomne til at benytte dens faciliteter.
Her står 5 ekstra køleskabe og 1 fryser som frit kan benyttes. Bemærk de er ikke tilsat strøm, så lejere skal selv koble dem til en stikkontakt og afkoble dem, når I forlader centret.