FAQ – Oftest stillede spørgsmål
Her kan i læse jer til de mest gængse spørgsmål vi modtager samt deres svar. Hvis I ikke kan finde svar på jeres spørgsmål her så kan i kontakte kontoret på kontor@gurredam.dk hvor de vil svare jer i først kommende kontortid.
Hvornår er der ledigt på Gurredam?
Hvad koster det at leje Gurredam?
Du kan finde priser for at leje Gurredam her
Er der køleskabe?
Ja, der står køleskabe i Tutten, som I kan benytte. Husk at rengøre dem og tage strømmen fra, når I tager afsted igen. Og så er der køleskabe i både Storhytten og Annekset til, som lejer disse.
Er der adgang til toiletter ?
Toiletterne er for alle og er åbne døgnet rundt. Hvis der er flere grupper samtidig aftaler I, hvem der gør rent hvor og hvornår. Toiletterne kan også benytter af gæster, som kommer forbi.
Hvad er der i de enkle hytter ?
Hvem kan leje Gurredam ?
På hverdage udlejer vi til spejdere, institutioner, skoler og virksomheder. I weekender er det kun spejdere, som kan leje sig ind på Gurredam. Gurredam udlejes ikke til private.
Er der brænde ?
Ja, der er brænde til madlavning og lejrbål, dog skal man forvente selv at skulle save og flække det.
Må vi køre ned med grej ?
Ja, men kør bilen ud på parkeringspladsen igen.
Må vi køre ind på lejrpladserne ?
Ja, for at læsse af, men vær opmærksom på føret og vejrliget. Vi har ikke mulighed for evt. fritrækning.
Er der viskestykker/håndklæder ?
Ja, i køkkenerne er der viskestykker og håndklæder i begrænset omfang.
Er der toiletpapir ?
Ja, der er toiletpapir. Mangler der toiletpapir er der mere på loftet over toiletbygningen.
Er der rengøringsmidler?
Ja, der findes rengøringsmidler på dametoilettet. Der er endvidere rengøringsmidler i køkkenet i Storhytten.
Kan vi bestille rengøring hos Jer ?
Nej, vi har ingen aftale med et rengøringsselskab.
Må vi bruge andre lejrpladser/sheltere end dem, der sår på lejekontrakten ?
Ja, men I kan risikere, at der kommer andre, der har lejet området, og så skal I forlade disse området
Skal man bruge nøgle for at komme på toilettet ?
Nej, toiletterne er åbnet døgnet rundet hele året og er åbne for alle også gæster udefra.
Hvilke mønter skal man bruge for at få varmt vand ?
Der skal benyttes 1-kroner til varmt vand hos mændene og 2-kroner hos kvinderne. Minimum indkast er 2 mønter. Koldt vand er gratis.
Hvordan booker jeg aktiviteter?
Kontakt aktivitetslederen på al@gurredam.dk. Jo tidligere I kontakter aktivitetslederen, jo større sandsynlighed er der for at jeres ønske kan opfyldes.
Er der internet?
Ja, der er trådløst internet i og omkring Storhytten og Annekset. Koden til internettet står på nøglen..
Sender I en nøgle til mig?
Nej, du får en kode til en nøgleboks, hvor nøglen ligger. Koden sendes til den mail, som er angivet ved udfyldelse af lejeforespørgsel.
Er der affaldssortering ?
Ja, vi sorterer i alle kategorier. Vi appellerer til – og forventer, at alle der kommer på Gurredam gør sig størst mulig umage med at sortere affald korrekt. Det skal typisk ske allrede ved “kilden” – altså køkkener og på lejrpladserne.
I affaldsgården kan hentes låne-skraldespande til kildesortering på lejrpladserne. De sættes tilbage rengjorte efter, når I tager fra Gurredam.
Hvad er der af indkøbsmuligheder?
I kan bestille på nemlig.com. Husk at skrive gruppenavn/institution på bestillingen. Af andre muligheder er der i Espergærde Centret Menu, Netto og 365. I Kvistgård finder I Rema 1000. I Tikøb ligger en Spar, som har åbent på helligdage.
